N\u00e5r hjernen udfordres af skader eller sygdom s\u00e5som demens, kan det f\u00f8re til en udadreagerende og ukontrollerbar adf\u00e6rd. Her kan et st\u00f8rre kendskab og fokus p\u00e5 begrebet sansedeprivation, samt udarbejdelse af s\u00e5kaldte sanseprofiler, v\u00e6re brugbare redskaber, n\u00e5r der skal udf\u00f8res pleje og omsorg.<\/p>\n\n\n\n
11. maj 2022<\/p>\n\n\n\n
Af: Ergoterapeut, Pia Beck<\/p>\n\n\n\n
Som menneske oplever vi vores omgivelser gennem indtryk fra vores sanser. Vi har 7 sanser, og det er igennem bearbejdelse af information fra disse, at vi oplever, og ikke mindst forholder os til den verden, vi lever i.
<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r mennesket rammes af en demenssygdom eller andre skader i hjernen, kan dette f\u00f8re til, at de indtryk hjernen f\u00e5r ind via sanserne ikke k\u00e6des ordentligt sammen, eller at nogle sanser slet ikke bearbejder de stimuli, der kommer fra omverdenen. Dette f\u00e5r indflydelse p\u00e5, hvordan det ramte menneske oplever omverdenen og dermed ogs\u00e5, hvordan de agerer og reagerer p\u00e5 det, der sker omkring dem. Dette kaldes sansedeprivation eller sansetab.<\/p>\n\n\n\n
Uheldigvis kan s\u00e5dan en manglende eller forkert afkodning af de indtryk, hjernen f\u00e5r gennem sanserne, f\u00f8re til en uhensigtsm\u00e6ssig eller endda udadreagerende adf\u00e6rd f.eks. i forbindelse med plejesituationer s\u00e5som vask og forflytning. For at minimere risikoen for en udadreagerende adf\u00e6rd er det vigtigt at vide hvilke omr\u00e5der i hjernen, der er ramt af sygdom eller skade, da sansebearbejdningen i disse omr\u00e5der vil v\u00e6re udfordret.<\/p>\n\n\n\n
En bedre forst\u00e5else af hvilke sanser, der er p\u00e5virkede, samt en bevidsthed om, at den u\u00f8nskede adf\u00e6rd kan skyldes sansedeprivation, kan hj\u00e6lpe plejepersonalet til at tilrettel\u00e6gge arbejdet omkring borgeren bedre. En s\u00e5dan forst\u00e5else kan f.eks. opn\u00e5s vha. sanseprofiler.
<\/p>\n\n\n\n
Sanseprofiler er et valideret ergoterapeutisk unders\u00f8gelsesredskab, som giver et grundigt billede af et menneskes m\u00e5de at sansebearbejde. Sanseprofiler er s\u00e6rligt anvendeligt til mennesker, som har problemer med selvregulering, som medf\u00f8rer en over eller underreaktion p\u00e5 sansestimuli.<\/p>\n\n\n\n
Sanseprofilen kaster lys over, hvordan mennesket opfatter og bearbejder sanseindtryk fra de forskellige sanser. Sanseprofilen beskriver t\u00e6rskelv\u00e6rdien, dvs. om borgeren har en h\u00f8j eller lav t\u00e6rskel overfor forskellige sanseindtryk, \u201cet lille eller stort b\u00e6ger \u201d, samt om borgeren forholder sig passiv, eller g\u00f8r noget aktivt ift. at skabe balance i de sanseinput, han\/hun modtager i l\u00f8bet af dagen.<\/p>\n\n\n\n
For at f\u00e5 udarbejdet en sanseprofil, skal du rette henvendelse til kommunens demenskoordinator eller til en af kommunens terapeuter. De vil kunne r\u00e5dgive og vejlede i muligheden for at f\u00e5 udarbejdet en sanseprofil.<\/p>\n\n\n\n
Men da sanseprofiler stadigv\u00e6k er et forholdsvist nyt v\u00e6rkt\u00f8j, er det ikke altid muligt at f\u00e5 udarbejdet en sanseprofil. I disse situationer vil en \u00f8get bevidsthed omkring sanserne dog stadig v\u00e6re et brugbart redskab for plejepersonalet, som kan bruge denne viden til at analysere sig frem til, hvad der gik galt i en given plejesituation, der resulterede i udadreagerende eller anden uhensigtsm\u00e6ssig adf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n
Det er derfor interessant at kigge n\u00e6rmere p\u00e5 menneskets sanser, og lige s\u00e5 interessant er det, at se p\u00e5 de aktiviteter, vi som sundhedsprofessionelle uds\u00e6tter mennesker med sansetab for. Med en bedre forst\u00e5else af dette, kan vi nemlig tilpasse plejearbejdet efter den enkeltes sanseprofil.
<\/p>\n\n\n\n
De 7 sanser, der hj\u00e6lper os med at forst\u00e5 verdenen, er;<\/p>\n\n\n\n
For at tydeligg\u00f8re, hvordan vi som sundhedsprofessionelle med vores helt almindelige daglige arbejdsopgaver, f\u00e5r sat gang i alle kroppens sanser, vil jeg i det f\u00f8lgende komme med konkrete eksempler fra hverdagen.
<\/p>\n\n\n\n
Vi tager i dette eksempel udgangspunkt i en morgen hygiejnesituation, som for manges vedkomne starter med et \u201dgodmorgen\u201d<\/em>. Et simpelt ord, som rent faktisk p\u00e5virker mere, end vi m\u00e5ske lige t\u00e6nker over.<\/p>\n\n\n\n Lyden af det sagte ord, p\u00e5virker den auditive sans, og hvis det omr\u00e5de i hjernen (gyrus temporalis superior), der bearbejder lyde er skadet, kan det udfordre borgeren p\u00e5 flere m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n Opfatter borgeren ikke lyden, kan han\/hun blive frygteligt bange, da de ikke h\u00f8rte nogen komme ind. Pludselig ser borgeren blot, at der st\u00e5r et menneske. Er den auditive sans p\u00e5virket, kan det dog ogs\u00e5 betyde, at borgeren h\u00f8rer noget helt andet end et simpelt \u201dgodmorgen\u201d, hvilket ogs\u00e5 kan f\u00f8re til forvirring over, hvad der sker.<\/p>\n\n\n\n En manglende sansning af lyd, kan derfor resultere i en adf\u00e6rd, der ikke er hensigtsm\u00e6ssig. Og hvis det er kendt, at det omr\u00e5de i hjernen, der bearbejder lyde, er skadet, kan det vanlige \u201dgodmorgen\u201d<\/em> m\u00e5ske erstattes med at t\u00e6nde lyset for at signalere til borgeren, at vi er i rummet. Hvis det omr\u00e5de i hjernen, der bearbejder vores synsindtryk (occipital lappen) er ramt, kan det bl.a. f\u00e5 betydning for borgerens orienterings- og balanceevne, ligesom borgerens evne til at afstandsbed\u00f8mme ogs\u00e5 kan blive sv\u00e6rt udfordret.<\/p>\n\n\n\n Her kan plejepersonalet fint sige \u201dgodmorgen\u201d<\/em> til borgeren, og samtidig l\u00e6ne sig lidt ind over borgeren. Men idet borgeren og plejepersonalets blik fanger hinandens str\u00e6kker borgeren h\u00e5nden frem og f\u00e5r m\u00e5ske ramt personalet i ansigtet.<\/p>\n\n\n\n En meget uheldig situation, hvor borgerens \u00f8nske om at r\u00e6kke h\u00e5nden frem for at holde i h\u00e5nd, kan f\u00f8re til en negativ interaktion, fordi borgeren haft sv\u00e6rt ved at afstandsbed\u00f8mme, hvor t\u00e6t p\u00e5 personalet reelt set var. N\u00e5r vi som sundhedspersonale kommer t\u00e6t p\u00e5 de borgere, vi yder pleje og omsorg for, kommer vi ogs\u00e5 til at stimulere borgerens lugtesans. Er der en skade i det omr\u00e5de i hjernen, som bearbejder de lugte, vi opfanger, kan det ogs\u00e5 give anledning til en u\u00f8nsket adf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n Det er nemlig s\u00e5dan at lugtesansen er den eneste sans, som er direkte forbundet med det limbiske system \u2013 vores f\u00f8lelsesm\u00e6ssige kontrolcenter, og denne direkte forbindelse betyder, at dufte har en evne til at p\u00e5virke vores hum\u00f8r, tanker og f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n Dufter plejepersonalet p\u00e5 en s\u00e5dan vis, at det s\u00e6tter nogle f\u00f8lelser i gang hos borgeren, kan det reelt v\u00e6re det, som udl\u00f8ser en uhensigtsm\u00e6ssig adf\u00e6rd. I arbejdet og kontakten med borgeren, indg\u00e5r der stort set altid en eller anden form for fysisk kontakt. Det kan v\u00e6re en h\u00e5nd p\u00e5 skulderen, et str\u00f8g p\u00e5 armen eller noget helt tredje. Ber\u00f8ringer er en stor del af pleje og omsorgsarbejdet.<\/p>\n\n\n\n Igen er det af stor betydning, at vi som sundhedsprofessionelle er klar over, om borgeren er ramt i det omr\u00e5de i hjernen, hvor den taktile sansning bliver bearbejdet (parietallappen). Den taktile sans registrerer tryk, kulde\/varme, smerte og strukturer (f.eks. om det er rundt, kantet, glat og v\u00e5dt) vha. receptorer, der ligger under huden.<\/p>\n\n\n\n Det betyder, at n\u00e5r vi som sundhedsprofessionelle r\u00f8r forsigtigt ved en borger, kan borgeren have oplevelsen af, at de bliver gjort fortr\u00e6d og tr\u00e6kker m\u00e5ske sin arm meget voldsomt til sig. Dette kan blive opfattet som et tegn p\u00e5 manglende samarbejdsvillighed, men forklaringen skal findes i sansetabet. N\u00e5r vi i vores pleje og omsorgsarbejde skal foretage forflytninger, kommer der igen gang i det store sansebombardement. N\u00e5r vi forflytter, is\u00e6r manuelt, vil der v\u00e6re en \u00f8get taktil stimuli, og derudover s\u00e5 stimulerer en forflytning b\u00e5de den proprioceptive og den vestibul\u00e6re sans.<\/p>\n\n\n\n Den proprioceptive sans er et samlet begreb for al den information hjernen modtager fra sanseceller i kroppens led, muskler og sener om kroppens stilling. Information fra den proprioceptive sans danner sammen med information fra den vestibul\u00e6re sans og synssansen grundlag for fornemmelsen af balancen i kroppen. Herudfra beregner kroppen, hvordan bev\u00e6gelser skal udf\u00f8res, s\u00e5 vi ikke mister balancen eller muligheden for at genoprette den.<\/p>\n\n\n\n Hvis borgeren har sv\u00e6rt ved at bearbejder sanser fra den proprioceptive sans, kan det f.eks. resultere i, at en vending om p\u00e5 siden, aff\u00f8der en voldsom reaktion fra borgeren, der f.eks. reagerer ved at tage meget h\u00e5rdt fat i personalet, udelukkende fordi de ikke kan opfatte, hvor mange muskelkr\u00e6fter de reelt bruger.<\/p>\n\n\n\n I en forflytningssituation, hvor vi vender borgeren fra ryg til side leje, bliver balancesansen eller den vestibul\u00e6re sans ogs\u00e5 udfordret, fordi forflytningen \u00e6ndrer p\u00e5 kroppens og hovedets stilling og bev\u00e6gelser.<\/p>\n\n\n\n Hvis vi er bekendte med, at borgeren har en skade i lillehjernen (cerebellum), er det v\u00e6sentligt at vi tager h\u00f8jde for det, n\u00e5r vi g\u00e5r i gang med f.eks. forflytninger. Hurtige bev\u00e6gelser kan medf\u00f8re en kvalmende oplevelse for borgeren, der m\u00e5ske undervejs i forflytningen kaster op. Det kan derfor i dette tilf\u00e6lde v\u00e6re n\u00f8dvendigt at s\u00e6tte farten lidt ned i forbindelse med forflytningen. Med ovenst\u00e5ende eksempler har jeg fors\u00f8gt at demonstrere, at mange af de n\u00f8dvendige plejeopgaver vi udf\u00f8rer, kan v\u00e6re med til at skabe en uhensigtsm\u00e6ssig adf\u00e6rd, som ofte bunder i en over- eller understimulering af sanserne.<\/p>\n\n\n\n Derfor b\u00f8r vi som sundhedsprofessionelle rette et stort fokus p\u00e5 begrebet sansedeprivation. De daglige g\u00f8rem\u00e5l, som vi \u201duds\u00e6tter\u201d borgerne for, stimulerer nemlig i h\u00f8j grad menneskets sanser. Heldigvis findes der mange gode greb i v\u00e6rkt\u00f8jskassen, som kan g\u00f8re arbejdet lettere, n\u00e5r vi arbejder med mennesker ramt af sansedeprivation. Det mest optimale vil v\u00e6re at f\u00e5 udarbejdet en sanseprofil p\u00e5 borgeren, men er det ikke muligt, s\u00e5 h\u00e5ber jeg at jeg med denne artikel har givet dig inspiration til, hvordan du med en \u00e6ndret tilgang til dine normale arbejdsopgaver kan minimere sanseindtrykkene under plejearbejdet.<\/p>\n\n\n\n Et godt kendskab til borgerens sanseprofil kan bl.a. f\u00f8re til \u00e6ndrede arbejdsrutiner, et intensiveret arbejde med lejring eller at behovet for andre hj\u00e6lpemidler bliver synligt. Alt sammen kan v\u00e6re med til at skabe et bedre arbejdsmilj\u00f8 og en bedre pleje for borgeren. S\u00e5 det er blot at komme i gang!<\/p>\n\n\n\n Dog vil jeg altid opfordre dig til at tage fat i din lokale demenskoordinator, for at h\u00f8re mere om mulighederne.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
<\/p>\n\n\n\nJeg ser dig kun svagt<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nDufte bringer minder frem<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nDu r\u00f8r mig blidt, men jeg m\u00e6rker et voldsomt tryk<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nJeg bliver svimmel, n\u00e5r du vender mig<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nVi er vores sanser \u2013 og det kan udfordre plejearbejdet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n