Forflytning og patienth\u00e5ndtering er en stor del af hverdagen p\u00e5 landets plejehjem, hospitaler, bosteder m.m. og er en helt essentiel plejeopgave. Men samtidigt er forflytning ogs\u00e5 en af de helt store syndere, n\u00e5r det kommer til personalets arbejdsmilj\u00f8. Fysisk overbelastning under personforflytning er nemlig skyld i 44% af alle langtidssygemeldinger.<\/p>\n\n\n\n
28. april 2021<\/p>\n\n\n\n
Af: Ergoterapeut, Pia Beck<\/p>\n\n\n\n
I denne artikel vil vi se n\u00e6rmere p\u00e5 hvad forflytning er, og hvorfor det indeb\u00e6rer s\u00e5 stor en risiko for pleje- og sundhedspersonale, samt hvad vi kan g\u00f8re ved det.
<\/p>\n\n\n\n
Patienth\u00e5ndtering udg\u00f8r den st\u00f8rste risiko for udvikling af l\u00e6nderygsmerter og skader blandt sundhedspersonale. Akut fysisk overbelastning under personforflytning er nemlig skyld i 44% af alle langtidssygemeldinger (defineret som mere end tre uger) blandt sundhedspersonale. Det viser tal fra Arbejdstilsynet<\/a>, der samtidigt konkluderer at sundhedsprofessionelle, der regelm\u00e6ssigt arbejder med forflytning af patienter eller borgere, er i s\u00e6rlig risiko for at udvikle muskel- og skeletbesv\u00e6r, smerter og langtidssygefrav\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n Risikoen er h\u00f8jest, hvis der ikke anvendes hj\u00e6lpemidler, men selv for de medarbejdere, der konsekvent bruger manuelle hj\u00e6lpemidler til forflytning, er risikoen for at f\u00e5 en rygskade kun 40 % mindre end hos dem, der ikke bruger nogen former for hj\u00e6lpemidler. Det viser en unders\u00f8gelse<\/a> lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilj\u00f8 (NFA) i for\u00e5ret 2014.<\/p>\n\n\n\n Alligevel h\u00f8rer vi fra tid til anden, n\u00e5r en sundhedsfaglig medarbejder oplever smerter eller skade efter en forflytning, at det formentligt skyldes at han\/hun anvender forkert forflytningsteknik. Men kan s\u00e5 meget af risikoen ved patientforflytning virkeligt p\u00e5l\u00e6gges medarbejderne og tilskrives forkert forflytningsteknik?<\/p>\n\n\n\n F\u00f8r vi ser n\u00e6rmere p\u00e5 dette samt p\u00e5, hvorfor patientforflytning indeb\u00e6rer s\u00e5 stor en risiko, s\u00e5 lad os f\u00f8rst sl\u00e5 fast, hvad forflytning og forflytningsteknik egentligt er. Forflytning handler om at hj\u00e6lpe en immobil person med at flytte sig fra et sted til et andet eller fra en position til en anden. En forflytning kan f.eks. foretages fra k\u00f8restolen til sengen, eller i sengen fra rygleje til sideleje. Dette kan g\u00f8res vha. forskellige hj\u00e6lpemidler og velf\u00e6rdsteknologier, der p\u00e5 forskellige vis sk\u00e5ner personale og borgeren eller patienten, der forflyttes. Forflytningsteknik er den metode, der har v\u00e6ret brugt siden 1980\u2019erne, og som er mest udbredt i den danske sundheds- og plejesektor, n\u00e5r det kommer til personforflytning. Forflytningsteknikkens prim\u00e6re form\u00e5l var og er at flytte praksis fra reelle l\u00f8ft af patienterne til tr\u00e6k, skub og rul.<\/p>\n\n\n\n Forflytningsteknikken g\u00e5r ud p\u00e5 at neds\u00e6tte gnidningsmodstanden\/friktionen mellem patientens trykpunkter og underlaget vha. materialer med glid, samt at rulle, tr\u00e6kke eller skubbe patienten i stedet for at l\u00f8fte. Forflytningsteknikken bygger p\u00e5 fire principper, der skal reducere l\u00e6nde- og rygbelastningen:<\/p>\n\n\n\n Kilde:<\/em> Forflyt.dk<\/a><\/p>\n\n\n\n Selvom forflytningsteknikken blev udviklet allerede i 1980\u2019erne, og det fortsat er den vi underviser i i dag, s\u00e5 har teknikken ikke form\u00e5et at reducere antallet af arbejdsskader ved forflytning i s\u00e5 h\u00f8j grad som \u00f8nsket. Studier viser nemlig fortsat at \u201d\u2026 daglig patienth\u00e5ndtering i \u00e6ldreplejen er forbundet med n\u00e6sten en fordobling af risikoen for rygskader.\u201d (Rapport fra NFA, side 7<\/a>). Og d\u00e9t er et k\u00e6mpe problem for den enkelte og for samfundet.<\/p>\n\n\n\n Nogle af de medvirkende faktorer hertil er, at forflytningsteknikken kr\u00e6ver at personalet opretholder komplet kontrol over deres bev\u00e6gelser, samtidigt med at de skubber eller tr\u00e6kker borgeren, har styr p\u00e5 hj\u00e6lpemidlet samt eventuelt andet medicinsk udstyr, s\u00e5som respiratorer, drop og kateter, n\u00e5r en patient forflyttes. Men risikoen for arbejdsskader ved patientforflytning skyldes ogs\u00e5, at du selv p\u00e5virkes af de tr\u00e6k, rul og skub, du p\u00e5f\u00f8rer borgeren. Det fort\u00e6ller fysikkens love os.<\/p>\n\n\n\n I forflytningssammenh\u00e6ng er der s\u00e6rligt \u00e9n lov, der er interessant at kigge p\u00e5, nemlig Newtons 3. lov (loven om aktion\/reaktion), som beskriver, hvad der sker, n\u00e5r man f.eks. skubber til en kasse. Trykket man m\u00e6rker mod h\u00e6nderne opst\u00e5r, fordi kassens v\u00e6gt \u201dskubber\u201d tilbage med en lige s\u00e5 stor modsatrettet kraft. Det vil alts\u00e5 sige, at n\u00e5r du forflytter en borger, p\u00e5virkes du selv af den kraft du skubber med \u2013 ogs\u00e5 selvom du har nedsat friktionen med et glidelagen eller lignende. Lige meget hvad skal du nemlig s\u00e6tte bev\u00e6gelsen i gang.<\/p>\n\n\n\n Forflytningseksperter fremstiller ofte manuel forflytningsteknik som v\u00e6rende ikke-belastende, hvis blot forflytningsprincipperne overholdes. Men dette er alts\u00e5 en sandhed med modifikationer. P\u00e5 BFA\u2019s hjemmeside st\u00e5r der f.eks. om forflytningsteknik at \u201dVandrette forflytninger klares med tr\u00e6k og skub, der med den rette arbejdsteknik er relativt<\/strong> sikre<\/strong> at udf\u00f8re.\u201d (BFA.dk<\/a>). Det er alts\u00e5 ikke helt uden risiko selvom rette arbejdsteknik anvendes.<\/p>\n\n\n\n Manglende forst\u00e5else og viden er en af de helt store udfordringer i vores nuv\u00e6rende forflytningspraksis. L\u00e6s ogs\u00e5:<\/strong> Hvad er biomekanik? Fra synsninger til faglighed<\/a><\/p>\n\n\n\n \u00d8nsker vi at reducere antallet af arbejdsskader, sygefrav\u00e6r og muskel- og skeletbesv\u00e6r, s\u00e5 har vores nuv\u00e6rende forflytningspraksis ogs\u00e5 en anden udfordring. Nemlig at der ofte anvendes andre \u2019hj\u00e6lpemidler\u2019, s\u00e5som h\u00e5ndkl\u00e6der og plastikposer, hvis det skal g\u00e5 lidt hurtigt, eller hvis man ikke lige har et hj\u00e6lpemiddel ved h\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n Dette skyldes ikke mindst den m\u00e5de vi snakker om hj\u00e6lpemidler p\u00e5. Hos BFA kan man f.eks. l\u00e6se at personalet skal \u2019t\u00e6nke kreativt\u2019 i forflytningssituationen, og at \u201dEt stiklagen kan eksempelvis bruges som glidestykke i en n\u00f8dsituation.\u201d (BFA.dk<\/a>).<\/p>\n\n\n\n Men det kan alts\u00e5 g\u00e5 rigtigt galt, n\u00e5r plejepersonalet improviserer p\u00e5 denne m\u00e5de under forflytningen. Det gjorde det eksempelvis for denne SOSU-assistent: \u201dBorgeren l\u00e5 i sengen og skulle have benene ud over. Og s\u00e5 er jeg lige hurtig til at tage h\u00e5ndkl\u00e6det rundt om og s\u00e5 tr\u00e6kke. Og det gav bare et sm\u00e6ld\u201d (Rapport fra NFA, side 15<\/a>).<\/p>\n\n\n\n I mange andre brancher ville det v\u00e6re ut\u00e6nkeligt, at en medarbejder skulle improvisere sig til sine v\u00e6rkt\u00f8jer p\u00e5 denne m\u00e5de. Forestil dig blot, at en t\u00f8mrer skulle bruge en flintesten til at hamre s\u00f8m i. Det kan da godt v\u00e6re at arbejdet bliver udf\u00f8rt, men resultat bliver nok ikke optimalt og risikoen for arbejdsskader \u00f8ges markant. Mangel p\u00e5 rette v\u00e6rkt\u00f8jer, et enormt tidspres og en forventning til at opgaven bliver l\u00f8st uanset hvad, er ligeledes med til at skabe en forflytningskultur, hvor d\u00e5rligt arbejdsmilj\u00f8 og daglige smerter accepteres som en del af jobbet.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske denne accept skyldes at arbejdet i sundhedssektoren handler om omsorg for andre mennesker. De sundhedsprofessionelle jeg m\u00f8der er i hvert fald villige til at g\u00e5 langt for at give den hj\u00e6lp, der er behov for, og glemmer at stille krav til arbejdsmilj\u00f8et.<\/p>\n\n\n\n G\u00f8r vi ikke det, er vi med til at bibeholde en forflytningskultur, hvor det fortsat er sundhedspersonalets egen krop, der er det prim\u00e6re hj\u00e6lpemiddel til forflytning. For hvis man skal bruge \u2019hvad der er\u2019, s\u00e5 er egen krop nemlig det mest n\u00e6rliggende.<\/p>\n\n\n\n Dette manifesterer sig bl.a. i en praksis, hvor det er sv\u00e6rt at f\u00e5 de rette hj\u00e6lpemidler bevilliget. Faktisk viser forskning fra 2020<\/a> at \u201d53 procent af i alt 540 observerede patientforflytninger foregik uden brug af hj\u00e6lpemidler\u201d. Den mest hyppige \u00e5rsag hertil var, at hj\u00e6lpemidlerne ikke var til r\u00e5dighed.<\/p>\n\n\n\n Derfor er vi n\u00f8dt til at bev\u00e6ge os v\u00e6k fra en betragtning af forflytning som noget vi \u201dbare lige\u201d kan klare med forh\u00e5nd v\u00e6rende midler. F\u00f8rste skridt i denne rejse er som minimum at stille rette hj\u00e6lpemidler til r\u00e5dighed for personalet. Vil vi muskel- og skeletbesv\u00e6r til livs, kan dette if\u00f8lge Arbejdstilsynets hjemmeside<\/a> im\u00f8dekommes ved, at forflytning og l\u00f8ft af personer \u201d\u2026der har brug for mere end let st\u00f8tte<\/strong>, sker forsvarligt med brug af egnede tekniske hj\u00e6lpemidler<\/strong> [\u2026]\u201d.<\/p>\n\n\n\n I projektet Nye Teknologier i \u00e6ldreplejen<\/a> (2017) fra NFA lyder en af konklusionerne at \u201d [\u2026] loftlifte [\u2026] eller \u2019vend-let-senge\u2019, beskrives i samtlige plejecentre som bidragende til en reduceret fysisk belastning i de sammenh\u00e6nge, hvor de anvendes.\u201d Og dette st\u00f8ttes ogs\u00e5 op af flere andre unders\u00f8gelser. Bl.a. har en rapport fra Teknologisk Institut<\/a> vist, at brugen af elektroniske vendelagner har en positiv effekt p\u00e5 den fysiske belastning af medarbejderne ved forflytning i sengen.<\/p>\n\n\n\n VENDLET systemer og loftlifte er naturligvis ikke de eneste hj\u00e6lpemidler, der kan v\u00e6re med til at forbedre situationen, men disse studier er gode eksempler p\u00e5, at de teknologier og hj\u00e6lpemidler der findes, ikke anvendes i tilstr\u00e6kkelig grad, selvom der er evidens for deres aflastende effekt.<\/p>\n\n\n\n Samtidigt viser tal fra ovenn\u00e6vnte rapport at 86 % af de adspurgte sundhedsfaglige medarbejdere var enige eller meget enige i, at de er hurtige til at l\u00e6re at anvende nye teknologier, imens 91 % ogs\u00e5 var villige til at afpr\u00f8ve nye teknologier. Dermed kan heller ikke de sundhedsfaglige medarbejdere klandres for at holde udviklingen tilbage.<\/p>\n\n\n\n Skal den danske pleje- og sundhedssektor komme nedslidningsproblematikker til livs, er vi n\u00f8dt til at sp\u00f8rge os selv, hvorfor vi accepterer at plastikposer fortsat betegnes som et egnet teknisk hj\u00e6lpemiddel i sundhedsplejen, n\u00e5r vi som samfund har udviklet os s\u00e5 meget i en teknologisk og digital retning gennem de sidste mange \u00e5r.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
<\/p>\n\n\n\nHvad er forflytning?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nHvad er forflytningsteknik?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Udfordringen med forflytningsteknikken<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nT\u00e6nk (ikke) kreativt<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nSmerter er en del af jobbet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nHj\u00e6lpemidlerne findes<\/strong><\/h2>\n\n\n\n