S\u00f8vn er ikke bare s\u00f8vn. For at forst\u00e5, hvor vigtigt s\u00f8vn er, og hvorfor vi skal prioritere at skabe den gode s\u00f8vn for borgere og patienter i sundhedsv\u00e6snet, er det relevant at se n\u00e6rmere p\u00e5 s\u00f8vnens stadier. Hver eneste nat gennemg\u00e5r kroppen nemlig forskellige s\u00f8vnfaser, som alle er med til at sikre en god nattes\u00f8vn.<\/p>\n\n\n\n
2. februar 2021<\/p>\n\n\n\n
Af: Ergoterapeut, Pia Beck<\/p>\n\n\n\n
Desv\u00e6rre oplever mange borgere, som enten er indlagte, bor p\u00e5 plejecenter eller f\u00e5r bes\u00f8g af hjemmeplejen, at deres nattes\u00f8vn bliver forstyrret. Forstyrrelser som m\u00e5ske kan undg\u00e5s, da netop forstyrrelser i nattes\u00f8vnen kan f\u00e5 betydelige konsekvenser for den enkelte. Ved at have kendskab til s\u00f8vnens forskellige stadier, bliver det nemmere at forst\u00e5 vigtigheden af ikke at afbryde borgerens nattes\u00f8vn.
<\/p>\n\n\n\n
Nyeste forskning inden for s\u00f8vnomr\u00e5det viser, at det ikke l\u00e6ngere er tilstr\u00e6kkeligt at tale om, hvorvidt s\u00f8vnen skal deles op i 4 eller 5 stadier. S\u00f8vnen er langt mere kompliceret end f\u00f8rst antaget.<\/p>\n\n\n\n
Forskningen viser, at vores hjerne gennemg\u00e5r en meget dynamisk proces i l\u00f8bet af s\u00f8vnen, og vi kan derfor ikke kan n\u00f8jes med at opdele s\u00f8vnen i de s\u00e5kaldte s\u00f8vnstadier. N\u00e5r kroppen sover, viser ny forskning nemlig, at forskellige hjerneomr\u00e5der skifter frem og tilbage mellem s\u00f8vnstadierne gradvist, og det er derfor ikke nuanceret nok at sige, at hjernen befinder sig i \u00e9t ud af de fem traditionelle stadier p\u00e5 noget tidspunkt. Ofte er der tale om en blanding.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel er s\u00f8vn traditionelt set blevet opdelt i stadier for at g\u00f8re det nemmere at holde styr p\u00e5, hvad der foreg\u00e5r i s\u00f8vnen. Derfor giver det fortsat mening at kende og forst\u00e5 de forskellige stadier.<\/p>\n\n\n\n
En nattes\u00f8vn best\u00e5r af s\u00f8vncyklusser, hvor hver cyklus varer imellem 90 og 110 minutter, og en normal nattes\u00f8vn indeholder et sted imellem 4 og 6 s\u00f8vncyklusser.<\/p>\n\n\n\n
En klassisk s\u00f8vncyklus bev\u00e6ger sig igennem fem stadier.
<\/p>\n\n\n\n
Her ses en hjerneaktivitet, der overvejende best\u00e5r af hurtig aktivitet. Aktivitet er det antal svingninger, der er pr. sekund.<\/p>\n\n\n\n
I det v\u00e5gne stadie vil aktiviteten v\u00e6re h\u00f8jere end 12 Hz. N\u00e5r vi lukker \u00f8jnene og l\u00e6gger os ned, \u00e6ndres svingningerne til mellem 8-12 Hz.<\/p>\n\n\n\n
De n\u00e6ste 3 stadier kaldes for N-REM – non rapid eye movement \u2013 som betyder, at der ingen \u00f8jenbev\u00e6gelser er.
<\/p>\n\n\n\n
Det andet stadie er; D\u00f8s – Stadig v\u00e5gen, men med langsommere aktivitet svarende til 8-12 Hz. \u00d8jnene lukkes, kroppen finder ro, og vi slapper af. Vi er i en d\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n Det andet stadie er et s\u00e5kaldt overgangsstadie. Her kan man sige, at kroppen forhandler med hjernen om, hvorvidt den skal sove eller ej. Du har sikkert selv pr\u00f8vet at sidde og se TV med din partner, som pludseligt giver et spj\u00e6t. Du sp\u00f8rger undrende \u2019Sover du?\u2019, hvortil din partner svarer hovedrystende \u2019Nej, nej. Jeg sover ikke\u2019. Det er et klassisk eksempel p\u00e5 den forhandlingsproces hjernen har gang i.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r kroppen er i dette stadie, er musklerne afslappede, og kroppen kan finde p\u00e5 at udf\u00f8re sm\u00e5 spark eller pludselige ryk i arme eller ben. Bev\u00e6gelserne skyldes sandsynligvis, at kroppen har sv\u00e6rt ved at kontrollere overgangen fra v\u00e5gen tilstand, hvor musklerne er sp\u00e6ndte til total afslappethed.<\/p>\n\n\n\n Kroppen befinder sig i dette stadie i mellem 5 \u2013 10 minutter. F\u00e5r kroppen lov til at falde i s\u00f8vn, vil der ske en \u00e6ndring i hjerneb\u00f8lgerne. De vil g\u00e5 fra de s\u00e5kaldte alfab\u00f8lger p\u00e5 8-12 Hz til thetab\u00f8lger, hvor de elektriske svingninger i hjernen falder til 4-7 hertz. N\u00e5r de elektriske svingninger falder ned til 4-7 Hz, befinder kroppen sig i det s\u00e5kaldte tredje stadie.<\/p>\n\n\n\n Det tredje stadie betegnes som let s\u00f8vn<\/em>, og i dette stadie er der ingen tvivl om, at kroppen sover. Hjerneb\u00f8lgerne bliver langsommere og EEG-m\u00e5lingerne viser bl\u00f8dere og st\u00f8rre udsving. I dette stadie er der ikke l\u00e6ngere nogen forbindelse til bevidstheden, og kroppen bliver endnu mere afslappet. Pulsen bliver lavere, og faktisk falder kropstemperaturen ogs\u00e5 en smule. For voksne fylder dette stadie ofte op mod halvdelen af alt s\u00f8vnen.<\/p>\n\n\n\n I den lette s\u00f8vn forekommer der desuden f\u00e6nomener, som kaldes for s\u00f8vnspindlere. S\u00f8vnspindlerne er udbrud af hjerneaktivitet, som hj\u00e6lper os med at fastholde s\u00f8vnen. N\u00e5r de skal tegnes af EEG-apparatet, ligner spindlerne sm\u00e5 jordsk\u00e6lv. N\u00e5r kroppen har befundet sig i stadie 3 i en rum tid, starter det fjerde stadie som ben\u00e6vnes den dybe s\u00f8vn. Her er hjerneaktiviteten pr\u00e6get af lavfrekvent aktivitet ved 1-2 Hz, som ogs\u00e5 kaldes deltab\u00f8lger.<\/p>\n\n\n\n I den dybe s\u00f8vn er hele kroppen afslappet, og blodtrykket falder en anelse. Det er i dette stadie, kroppen restituerer, cellerne gendanner sig og hjernen bliver \u201dvasket\u201d ren<\/a>. Desuden frigiver kroppen hormoner, der bl.a. hj\u00e6lper med at opbygge muskelmasse. Det er alts\u00e5 et afg\u00f8rende stadie for at f\u00e5 fornyet energi og for det generelle velbefindende.<\/p>\n\n\n\n I den dybe s\u00f8vn er det sv\u00e6rt at v\u00e6kke folk, og det er ogs\u00e5 i dette stadie at arousal disorder (s\u00f8vng\u00e6ngeri), somnilogi (tale i s\u00f8vne) og sengev\u00e6dning kan opst\u00e5. N\u00e5r kroppen er i dyb s\u00f8vn, har hjernen lukket ned for bevidstheden, men grundet kortikal dissociation kan der \u00e5bnes for kroppens bev\u00e6ge-aktivitet. Det er jo egentligt ogs\u00e5 meget smart, da det g\u00f8r det muligt for os at flytte rundt p\u00e5 arme og ben, uden at vi v\u00e5gner. Ved arousal disorder sker der blot det, at der bliver t\u00e6ndt lidt for meget op for motoraktivitetsomr\u00e5det i hjernen, og det er her bev\u00e6gelses-aktiviteten findes.<\/p>\n\n\n\n Hvis vi v\u00e6kkes, imens vi er i den dybe s\u00f8vn, vil der v\u00e6re en f\u00f8lelse af at v\u00e6re \u201dgroggy\u201d, og det tager rent faktisk op til 30 minutter, f\u00f8r hjernen k\u00f8rer p\u00e5 fuld damp igen.<\/p>\n\n\n\nHvad er Herz?<\/strong>
Enheden hertz er opkaldt efter den tyske fysiker Heinrich Rudolf Hertz, og fort\u00e6ller hvor mange svingninger der er per sekund. Alts\u00e5 hvor mange elektriske impulser er der pr. sekund i hjernen.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nStadie 3 \u2013 Den lette s\u00f8vn<\/strong><\/h5>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nStadie 4 \u2013 den dybe s\u00f8vn<\/strong><\/h5>\n\n\n\n