De sidste mange \u00e5rs store fokus p\u00e5 tryks\u00e5r har betydet, at flere har f\u00e5et sv\u00e6rt ved at skelne imellem tryks\u00e5r og andre v\u00e6vsskader. Men det er n\u00f8dvendigt, at vi kender de forskellige s\u00e5rtyper og \u00e5rsagerne til, at de opst\u00e5r, hvis s\u00e5rene skal hele hurtigst muligt.<\/p>\n\n\n\n
16. september 2020<\/p>\n\n\n\n
Af: Ergoterapeut, Pia Beck<\/p>\n\n\n\n
I den danske pleje- og omsorgssektor er vi lykkedes med at f\u00e5 implementeret en stor f\u00e6lles bevidsthed om s\u00e5r, og p\u00e5 tv\u00e6rs af faggrupper er vi gode til at spotte selv de mindste forandringer i borgerens\/beboerens hud.<\/p>\n\n\n\n
Men igennem snart 7 \u00e5rs undervisningsarbejde i sektoren er jeg blevet opm\u00e6rksom p\u00e5, at mange ikke skelner mellem tryks\u00e5r og andre v\u00e6vsskader. En af \u00e5rsagerne kan v\u00e6re, at de sidste mange \u00e5rs store fokus p\u00e5 nedbringelsen af tryks\u00e5r har betydet, at ordet \u2019s\u00e5r\u2019 er blevet synonym med \u2019tryks\u00e5r\u2019. En anden grund kan dog ogs\u00e5 v\u00e6re manglende kendskab til de forskellige typer s\u00e5r, og hvordan de opst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
En fejlkategorisering af s\u00e5ret kan betyde, at det forebyggende arbejde for at forhindre en forv\u00e6rring rettes mod tryk og reducering af tryk. Men er v\u00e6vsskaden opst\u00e5et af andre \u00e5rsager, er det ikke sikkert, at s\u00e5ret heler op vha. de samme indsatser som et tryks\u00e5r ville.<\/p>\n\n\n\n
Derfor b\u00f8r der, n\u00e5r den mindste r\u00f8dme eller anden synlige forandring i huden observeres, straks g\u00e5 et detektivarbejde i gang, der skal identificere \u00e5rsagen til at v\u00e6vsskaden er opst\u00e5et og dermed hvilken type s\u00e5r, der er tale om.<\/p>\n\n\n\n
De fleste er bekendte med, at et direkte tryk p\u00e5 huden kan medf\u00f8re det, vi i daglig tale kalder tryks\u00e5r, ligges\u00e5r eller decubitus.<\/p>\n\n\n\n
Tryks\u00e5r skyldes isk\u00e6misk nekrose og s\u00e5rdannelse i v\u00e6v (typisk ved knoglefremspring), som har v\u00e6ret udsat for langvarigt tryk fra f.eks. seng, k\u00f8restol, gips eller operationsbord.<\/p>\n\n\n\n
Tryks\u00e5r kan ogs\u00e5 opst\u00e5, hvis borgeren sidder p\u00e5 en bade-\/toiletstol med et for stort hul, og derved kommer til at hvile af p\u00e5 hoftekammen. Det kan ogs\u00e5 opst\u00e5, hvis borgeren ved et uheld kommer til at ligge oven p\u00e5 et kateter eller p\u00e5 en stor fold i lagnet.<\/p>\n\n\n\n
Ved mistanke om tryk, er det n\u00f8dvendigt at gennemg\u00e5 borgerens hverdag, for at se, om der er tidspunkter i l\u00f8bet af d\u00f8gnet, hvor det v\u00e6vsskadede omr\u00e5de bliver udsat for tryk. Ved at eliminere denne h\u00e6ndelse fra borgerens rutine, kan man komme noget af vejen for at f\u00e5 tryks\u00e5ret til at hele op.<\/p>\n\n\n\n
L\u00e6s ogs\u00e5:<\/strong> Fem lejringer til v\u00e6vsskader<\/a><\/p>\n\n\n\n Shear er forskydning af huden, som er specielt farlig for v\u00e6v, der i forvejen er trykudsat, fordi der med relativt beskeden forskydning af v\u00e6vet sker en vridkraft af karrene, som derved aflukkes.<\/p>\n\n\n\n Ofte kan \u00e5rsagen til v\u00e6vsskade findes i en kombination af b\u00e5de tryk og shear. N\u00e5r huden uds\u00e6ttes for tryk- og forskydningskr\u00e6fter mellem overfladen og knogle, afklemmes kredsl\u00f8bet i omr\u00e5det, hvorefter v\u00e6vet g\u00e5r til grunde pga. nekrose (celle- eller v\u00e6vsd\u00f8d) efter kort tid.<\/p>\n\n\n\n Der opst\u00e5r ofte shearskader i omr\u00e5det omkring halebenet og siddeknuderne.<\/p>\n\n\n\n Typiske \u00e5rsager til shearing er forkert siddestilling, eller p\u00e5virkning fra sengens profilerende egenskaber f.eks. ved l\u00f8ft af hovedg\u00e6rdet eller ved tilt fra side til side. Shear kan ogs\u00e5 opst\u00e5, n\u00e5r vi forflytter borgeren ved at tr\u00e6kke i og\/eller skubbe p\u00e5 borgerens skulder\/hofte i forbindelse med vendinger og sidev\u00e6rtsforflytninger. <\/p>\n\n\n\n Desuden ses shear, n\u00e5r vi lifter (hvis der ikke anvendes friktionsneds\u00e6ttende hj\u00e6lpemidler), og n\u00e5r borgeren f.eks. g\u00e5r sin k\u00f8restol frem. Dette er blot nogle af de steder, hvor detektivarbejdet kan starte.<\/p>\n\n\n\n Finder vi ikke grundlag for at give tryk- eller shearp\u00e5virkninger skylden for v\u00e6vsskaden, m\u00e5 vi ufortr\u00f8dent forts\u00e6tte vores s\u00f8gen efter \u00e5rsagen.<\/p>\n\n\n\n Bliver borgerens hud udsat for friktion, vil det kunne ses som noget, der kan forveksles med b\u00e5de tryk og shearskader. Hvor shear og tryk skaber skade i v\u00e6vslagene, er friktionsskader, skader p\u00e5 overhuden. Der findes dog ingen evidens for at friktion skaber s\u00e5r, men erfaring fra praksis viser, at uds\u00e6ttes overhuden for friktion over tid, vil huden blive p\u00e5virket negativt.<\/p>\n\n\n\n Borgeren kan uds\u00e6tte sig selv for friktion med ufrivillige bev\u00e6gelser f.eks. som f\u00f8lge af motoriske forstyrrelser eller uro i kroppen.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6s ogs\u00e5:<\/strong> To lejringer til mennesker med demens<\/a><\/p>\n\n\n\n Maceration er en opbl\u00f8dning af v\u00e6vet, n\u00e5r huden bliver udsat for fugt og varme. Dette kan f.eks. forekomme ved, at kropsv\u00e6sker i form af sved og urin er i l\u00e6ngerevarende kontakt med huden. Hvis huden p\u00e5 denne m\u00e5de uds\u00e6ttes for et konstant fugtigt milj\u00f8, bliver den opl\u00f8st og meget sensitiv.<\/p>\n\n\n\n Borgere der er inkontinente og borgere, der bruger ble, er naturligvis i risiko for at blive udsat for maceration, men ogs\u00e5 de borgere, der har sengen fyldt med ikke-\u00e5ndbart materiale (dyner, t\u00e6pper, m.v.), er i risiko for macerationsskader.<\/p>\n\n\n\n Dette kan f.eks. v\u00e6re ved lejring med dyner og puder, som opsuger kropsv\u00e6skerne, og p\u00e5 den m\u00e5de skaber et fugtigt og varmt sengemilj\u00f8, som huden p\u00e5 ingen m\u00e5de har godt af.<\/p>\n\n\n\n Det vil alts\u00e5 sige, at oplever du v\u00e6vsskader hos en borger, der er meget svedende eller v\u00e5d grundet inkontinens, s\u00e5 kan det v\u00e6re et godt sted at starte detektivarbejdet.<\/p>\n\n\n\n Det er dog vigtigt at bem\u00e6rke, at v\u00e6vsskade p\u00e5 grund af fugtighed ikke er et tryks\u00e5r, men forekomst af v\u00e6vsskade p\u00e5 grund af fugtighed, kan \u00f8ge risikoen for udvikling af tryks\u00e5r, da v\u00e6vet allerede er negativt p\u00e5virket.<\/p>\n\n\n\n Det er alts\u00e5 langt fra en nem opgave at f\u00e5 styr p\u00e5 v\u00e6vsskader, og det kr\u00e6ver mere end blot trykforebyggelse.<\/p>\n\n\n\n Derfor er det langt fra nok blot at hidkalde en sygeplejerske til at behandle s\u00e5ret og inds\u00e6tte venderegimer og vekseltrykmadrasser med pumpe. I stedet er der behov for et detektivarbejde, der kalder p\u00e5 et godt, tv\u00e6rfagligt samarbejde, der ogs\u00e5 inkluderer plejere og terapeuter, som har deres daglige kontakt med borgeren.<\/p>\n\n\n\n Dette er blot en lille del af det komplekse arbejder, der skal i gang, n\u00e5r der desv\u00e6rre er kommet skader p\u00e5 borgerens hud.<\/p>\n\n\n\n Er du nysgerrig p\u00e5 at vide mere om v\u00e6vskader og ikke mindst forebyggelsen heraf, s\u00e5 kan jeg varmt anbefale en forholdsvis ny bog, som bestemt kan bidrage til forebyggelse og behandling af v\u00e6vsskader. Bogen hedder ABSA \u2013Aktivitetsbaseret Siddestillingsanalyse og er en procesmodel til forebyggelse og heling af sidderelaterede tryks\u00e5r og v\u00e6vsskader. Find den her<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Shear: Forskydningskr\u00e6fter i huden<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Friktion: N\u00e5r huden slides af<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Maceration: Den fugtige hud<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Behov for tv\u00e6rfaglig indsats<\/strong><\/h2>\n\n\n\n