{"id":177643,"date":"2023-03-29T13:09:36","date_gmt":"2023-03-29T12:09:36","guid":{"rendered":"https:\/\/www.directhealthcaregroup.com\/?page_id=177643"},"modified":"2023-05-17T06:30:43","modified_gmt":"2023-05-17T05:30:43","slug":"177643-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.directhealthcaregroup.com\/da\/viden-og-evidens\/177643-2\/","title":{"rendered":"Derfor skal du kende til biomekanik"},"content":{"rendered":"\n

<\/h1>\n\n\n\n

Ved du, hvad den reelle belastning er p\u00e5 din krop, n\u00e5r du skubber, tr\u00e6kker eller l\u00f8fter ifm. forflytning af en borger med manuelle hj\u00e6lpemidler? Og har du styr p\u00e5, hvor meget det belaster din ryg at st\u00e5 foroverb\u00f8jet ind over borgeren i sengen?<\/p>\n\n\n\n

13. januar 2020<\/p>\n\n\n\n

Af: Ergoterapeut, Pia Beck<\/p>\n\n\n\n

De f\u00e6rreste vil kunne svare ja til ovenst\u00e5ende. Men ved vi ikke dette, ved vi heller ikke om den forflytning, vi skal til at lave, overbelaster vores bev\u00e6geapparat. Derfor kan vi ikke lave et fagligt til- eller fravalg, men baserer vores valg p\u00e5 synsninger. Det er her de biomekaniske beregninger kommer i spil.
<\/p>\n\n\n\n

De store muskelgrupper g\u00f8r (ikke) arbejdet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Vi stoppede med at b\u00e6re rundt p\u00e5 borgeren, da personalet blev \u201d\u00f8delagt\u201d af akutte l\u00f8fteskader. Nu har vi forflyttet ved at skubbe, rulle og tr\u00e6kke de seneste 20 \u00e5r. Men kigger vi p\u00e5 tallene for muskel- og skeletbesv\u00e6r (MSB) m\u00e5 vi konstatere, at noget er helt galt. Vi har f\u00e5et reduceret antallet af l\u00f8fteskader, men MSB relateret til skulder, nakke, arme og l\u00e6nd er eskaleret.<\/p>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre h\u00e6nger det sammen med den tilgang, vi har til at \u201dforflytte korrekt\u201d. Vi fort\u00e6ller hinanden, at det er de store muskelgrupper i benene, der laver arbejdet, n\u00e5r vi tr\u00e6kker og skubber, men faktum er, at det kun er de store muskelgrupper i benene, der starter bev\u00e6gelsen. Arbejdet udf\u00f8res fortsat af vores arme, nakke, skuldre og l\u00e6nd, ogs\u00e5 selvom vi benytter en lang r\u00e6kke af de kendte forflytningsprincipper og teknikker.<\/p>\n\n\n\n

Mon det er p\u00e5 tide, at vi giver vores forflytningstilgang et serviceeftersyn? Det mener jeg, at det er. En af m\u00e5derne at g\u00f8re dette, er at give vores sundhedsprofessionelle muligheden for at lave et kompetent til- eller fravalg i m\u00e5den, de skal forflytte et andet menneske p\u00e5. Dette valg skal tages med baggrund i faglighed og ikke i synsninger. Her spiller viden om og kendskab til biomekaniske beregninger en essentiel rolle.
<\/p>\n\n\n\n

Hvad er biomekanik?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Nu bliver det t\u00f8rt \u2013 s\u00e5dan rigtigt t\u00f8rt. Biomekanik omhandler nemlig unders\u00f8gelsen af bev\u00e6geapparatet ved brug af mekaniske- og fysiske m\u00e5lemetoder. Det bliver eksempelvis brugt i forbindelse med udredning af \u00e5rsager til belastnings- og nedslidningsskader.<\/p>\n\n\n\n

Men viden om biomekaniske beregninger er ikke en del af uddannelserne som forflytningsvejleder, SSH eller SSA. Desuden fylder den ganske lidt p\u00e5 ergo- og fysioterapeutuddannelserne og bliver kun bragt i spil p\u00e5 f\u00e5 sygeplejerskeuddannelser.<\/p>\n\n\n\n

Derfor er det ogs\u00e5 de f\u00e6rreste der ved, hvor stor belastningen i l\u00e6nden faktisk er, n\u00e5r blot man st\u00e5r en smule fremadf\u00e6ldet. Men det er faktisk n\u00f8dvendigt at vide, for at kunne vurdere arbejdssituationens sikkerheds- og sundhedsm\u00e6ssige forsvarlighed og for fagligt at kunne sige \u201dnej tak, denne forflytning vil jeg ikke lave, vi m\u00e5 finde en anden m\u00e5de.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Eksempel:<\/strong> De fleste kender til at st\u00e5 i k\u00f8kkenet og skr\u00e6lle kartofler henover vasken. N\u00e5r man har skr\u00e6llet de f\u00f8rste fem, kan mange m\u00e6rke, at det begynder at v\u00e6rke i ryggen og l\u00e6nden. Og det sker blot ved at holde en lille kartoffel i h\u00e5nden, med armene lidt ud fra kroppen. S\u00e5 lidt skal der alts\u00e5 til.
<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5:<\/strong> Hvorn\u00e5r skal du anvende el-vendelagen?<\/a><\/p>\n\n\n\n

Hvad er en biomekanisk beregning s\u00e5?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

En biomekanisk beregning er en beregningsmetode, der udregner, hvor stor belastningen p\u00e5 bev\u00e6geapparatet er. Det er f.eks. muligt at udregne, hvor stor belastningen er p\u00e5 diskus-skiverne i l\u00e6ndedelen, hvis en person st\u00e5r med ret ryg og er fremadf\u00e6ldet 45 grader.<\/p>\n\n\n\n

For at lave regnestykket, er der nogle v\u00e6rdier, vi skal have kendskab til f\u00f8rst:<\/strong><\/h4>\n\n\n\n