Mennesker med en rimelig velfungerende mobilitet skifter i gennemsnit stilling hver 10 minut hele natten igennem. Det skyldes, at kroppen har brug for st\u00f8rre og mindre stillings\u00e6ndringer af hensyn til blodgennemstr\u00f8mning, komfort, trykfordeling, respiration med mere. Men immobile borgere og mennesker med nedsat sensorisk funktion har ogs\u00e5 brug for stillings\u00e6ndringer i l\u00f8bet af natten. Ikke mindst hvis vi skal forebygge tryks\u00e5r og give bedre komfort.<\/p>\n\n\n\n
28. august 2019<\/p>\n\n\n\n
Af: Fysioterapeut, Henrik Jager<\/p>\n\n\n\n
Nyere forskning inden for omr\u00e5det viser, at mikrobev\u00e6gelser har stor og afg\u00f8rende betydning i forhold til forebyggelse af tryks\u00e5r. Sengeliggende, der har hyppige sm\u00e5 stillings\u00e6ndringer i l\u00f8bet af natten, har nemlig langt mindre risiko for at udvikle tryks\u00e5r end sengeliggende, der ligger helt stille.<\/p>\n\n\n\n
Repositioneringskonceptet \u201dden lille pudes vandring\u201d g\u00e5r derfor ud p\u00e5 at skabe hyppige og diskrete stillingsskift. Hvis borgeren ligger p\u00e5 ryggen, placeres en mindre lejringspude skiftevis under f.eks. skulder og hofte i begge sider. I sideleje kan mikrobev\u00e6gelserne skabes ved skiftevis at l\u00e6gge en lille lejringspude ind og ud under abdomen p\u00e5 borgeren.<\/p>\n\n\n\n
Det handler s\u00e5ledes ikke altid om, at borgeren skal lejres i 30\u00b0 sideleje eller med 30\u00b0 eleveret rygst\u00f8tte. Forskningen viser, at sm\u00e5 skift i stillingen ogs\u00e5 kan have en god effekt og v\u00e6re effektiv i indsatsen mod tryks\u00e5r. Sm\u00e5 repositioneringer har samtidig den fordel, at de normalt er mere diskrete og kan foretages uden borgeren v\u00e6kkes. Det giver borgeren en bedre s\u00f8vn, hvilket har stor betydning for det generelle sundhedsbillede.<\/p>\n\n\n\n