Du kender det nok. En gnavende samvittighed og uro breder sig i kroppen. Du og din kollega skal ind og forflytte en borger, der altid r\u00e5ber av, av, av eller m\u00e5ske sl\u00e5r ud med armene, n\u00e5r I skal vende ham eller hende. Lave normeringer og nedsk\u00e6ringer betyder, at der ikke er tid til at forbedre situationen, for I l\u00f8ber allerede st\u00e6rkt. Det er en situation, der bare skal overst\u00e5s, men du ville \u00f8nske det ikke var s\u00e5dan, og at du kunne give borgeren den omsorg, du br\u00e6nder for.<\/p>\n\n\n\n
5. marts 2019<\/p>\n\n\n\n
Af: Ergoterapeut, Pia Beck<\/p>\n\n\n\n
D\u00e9t er situationen hos mange borgere i en tid, hvor v\u00e6rdighed ellers er et n\u00f8gleord mange steder. Men er det v\u00e6rdigt for borger og personale?
<\/p>\n\n\n\n
Hvor vi f\u00f8r snakkede om l\u00f8fteteknik, snakker vi i dag om forflytningsteknik. Det betyder, at vi ikke l\u00e6ngere l\u00f8fter borgeren, men at vi nu tr\u00e6kker og skubber, n\u00e5r vi skal foretage en vending eller forflytning. Det g\u00f8r vi, fordi tr\u00e6k og skub menes at v\u00e6re mere sk\u00e5nsomt for b\u00e5de borger og personale.<\/p>\n\n\n\n
Men forflytning med glidestykker, hvor borgerne bliver hevet og skubbet, n\u00e5r de m\u00e5ske i forvejen er plaget af smerter eller er kognitivt udfordret, kan v\u00e6re rigtigt ubehageligt. Hertil kommer, at borgeren kan m\u00e6rke, hvordan personalet m\u00e5 anstrenge sig for at h\u00e5ndtere dem, eller at borgeren oplever at blive talt henover hovedet.<\/p>\n\n\n\n
For mange borgere kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at udtrykke utilfredshed eller smerter ved plejen. Har borgeren intet sprog, kan det resultere i, at de r\u00e5ber op eller er udadreagerende. Det er ikke v\u00e6rdigt for borgeren, og har ikke mindst en negativ effekt p\u00e5 personalets psykiske arbejdsmilj\u00f8.
<\/p>\n\n\n\n
Selvom den manuelle h\u00e5ndtering er h\u00e5rd for borgeren, er det alt for ofte f\u00f8rst, n\u00e5r arbejdet med borgeren bliver meget tungt for personalet, at implementering af et elektronisk vendesystem kommer p\u00e5 tale. Men rigtigt mange borgergrupper ville drage nytte af at f\u00e5 et elektronisk vendesystem langt f\u00f8r. Flere unders\u00f8gelser har nemlig vist, at mekanisk forflytningen er mere sk\u00e5nsom, har en beroligende effekt p\u00e5 udadreagerende borgere og skaber en bedre kontakt mellem borger og personale. D\u00e9t bakkes nu op af en national evaluering af elektroniske vendesystemer<\/a>, der er foretaget af Teknologisk Institut.<\/p>\n\n\n\n Evaluering viser, at brugen af elektroniske vendelagner har store fordele for borgerens fysiske og psykiske velbefindende ved forflytning. Ved anvendelse af VENDLET <\/a>oplevede ingen borgere at have smerter ved forflytningen og borgere, der f\u00f8r r\u00e5bte og gjorde modstand ved vendinger, var nu rolige.<\/p>\n\n\n\n Med den mekaniske forflytning oplever borgeren nemlig, at de ikke bliver hevet og trukket i, som de g\u00f8r ved manuel forflytning, fordi hele borgerens krop underst\u00f8ttes af lagnet. Det er mere behageligt p\u00e5 huden, og projektet fra Teknologisk Institut viste da ogs\u00e5, at elektroniske vendesystemer kan reducere shear og friktion. Vendesystemet kan derfor forebygge forekomsten af tryks\u00e5r, hvilket et tidligere studie<\/a> ogs\u00e5 konkluderer. P\u00e5 den m\u00e5de er systemet mere sk\u00e5nsomt, men har ogs\u00e5 betydelige fordele for borgerens livskvalitet.<\/p>\n\n\n\n