Mobilitet eller sårkategori – Vælg den rigtige madras – Masterclass

Er vi som sundhedsprofessionelle med til at skabe sår, når vi anvender hjælpemidler og forflytter manuelt? Og er det nok blot at anvende trykforebyggende madrasser, når skaden er sket? Skal vi i højere grad tale om omsorgspåførte sår fremfor for tryksår? Du får vores svar på disse spørgsmål i denne masterclass.

FORMÅLET MED MASTERCLASSEN

Sår får ofte store konsekvenser hos sengeliggende borgere. Det påvirker personalets arbejdsmiljø og er dyrt for samfundet. Manglende viden ender ofte ud i, at et sår kategoriseres og behandles som et tryksår, selvom årsagen til såret ikke er trykrelateret. Få styr på de forskellige former for sår, der oftest ses hos den sengeliggende borger. Få samtidig viden om de mange forskellige typer af madrasser der findes, hvornår er skum tilstrækkeligt og hvornår skal du anvende en madras med en pumpe? Du vil også få inspiration til, hvordan du kan forebygge sår ved at rette fokus mod hjælpemidler, lejring og forflytningsmetoder.

INDHOLD

Undervisningen er en kombination af teoretiske oplæg og praktisk arbejde og vil komme omkring emner som:

  • Årsager til sår, herunder tryk, shear, maceration, friktion og delaminering
  • Sengens påvirkning
  • Madrassernes opbygning
  • Forflytning, sejl og sår

Du får som deltager mulighed for selv at afprøve de forskellige madrasser, samt kigge nærmere på madrassernes opbygning, både dem i skum, luft og hybridmadrasserne.

MÅLGRUPPE

  • Ergoterapeuter
  • Fysioterapeuter
  • Sygeplejersker
  • Social- og sundhedshjælpere
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Forflytningsinstruktører og vejledere

DATOER

Tirsdag d. 26. marts 2024 kl. 10.00-14.00 på Stensmosevej 24C, 2620 Albertslund

Torsdag d. 30 maj 2024 kl. 10.00-14.00 på Vingsted Hotel og Konferencecenter – Vingsted Skovvej 2, 7182 Vingsted

UNDERVISERE

Pia Beck – Ergoterapeut, MHH og Educational Manager
Sarah Bettany – Sygeplejerske og Account Manager
Mie Berthelsen – Ergoterapeut og Account Manager

TILMELDING

Tilmelding til vores undervisnings- og uddannelsesaktiviteter sker ved at sende en e-mail til [email protected] med følgende oplysninger:

  • Dato for arrangement
  • For- og efternavn
  • Uddannelsesmæssig baggrund
  • Arbejdspladsens navn og adresse
  • E-mail
  • Telefonnummer