Der var nødt til at være VENDLET

”Alle har kunnet mærke effekten med det samme. Det har givet meget større tilfredshed og mindre belastning,” fortæller Lene, der er funktionsleder i botilbuddet Skovhuset.

5. april 2021

På institutionen Skovhuset i Silkeborg, var funktionsleder, Lene Havn, ikke i tvivl om, at der skulle et VENDLET system til, da huset fik en ny beboer.

Skovhuset er et botilbud for voksne med senhjerneskader og enkelte beboere har psykiatriske diagnoser. Beboerne spænder derfor bredt, men fælles for dem er, at de ikke er begrænsede i deres mobilitet.

Derfor skilte en ny beboer sig ud, da han kom til Skovhuset efter 1,5 år på rehabilitering. Han sidder nemlig i kørestol og kan kun løfte venstre hånd en smule: ”Med meget støtte og hjælp kan han tørre sig om munden, men fra nakken og ned har han stor spasticitet og skader på nervebanerne,” fortæller Lene.

Derfor krævede denne beboer mere hjælp til forflytning og mobilisering, hvilket var nye plejeopgaver for mange af Skovhusets medarbejdere. ”Han er meget høj og normalvægtig. Men fordi han er så spastisk og ikke kan hjælpe til selv, er det en meget tung forflytningsopgave,” fortæller Lene.

Så da en APV fra Skovhuset viste, at der var flere medarbejdere, der havde fået smerter i skulder og ryg, var Lene hurtig til at reagere. ”Det var forventeligt, at der ville komme noget på APV’en, simpelthen fordi han skiller sig så meget ud fra vores andre beboere,” fortæller Lene, og uddyber: ”Så hvis jeg på nogen måde skulle kunne passe på personalet arbejdsmiljømæssigt og fastholde personalet, så kunne jeg se, at der var nødt til at komme VENDLET inde hos ham.”

Dette baserede Lene på sine positive erfaringer fra botilbuddet Solbakkevej, hvor hun også er leder. Her fik de sidste år tre VENDLET systemer. ”Personalet var i starten meget kritiske over for det, men nu er de meget glade for det,” fortæller hun.

Derfor var Lene også sikker på, at VENDLET ville være en god løsning i Skovhuset. Heldigvis fik hun hurtigt opbakning fra Arbejdsmiljørepræsentanten og Tillidsrepræsentanten, der begge kunne se behovet for VENDLET, og systemet blev derfor bevilliget på arbejdsmiljøkontoen.

En konsulent fra Vendlet ApS, kom efterfølgende og monterede systemet og underviste personalet i, hvordan det bruges.

”Efterfølgende har personalet kunnet ringe til ham, hvis der var tvivl, og så har han faktisk kunnet guide over telefonen. Det har fungeret super-godt,” fortæller Lene og fortsætter: ”Jeg oplever den service, jeg har fået, som super-god. Vendlet svarer altid hurtigt, og holder det de lover.”

Og heldigvis er investeringen godt givet ud for Skovhuset: ”Alle har kunnet mærke effekten med det samme. Det har givet meget større tilfredshed og mindre belastning,” fortæller Lene og fortsætter: ”Jeg havde en medarbejder, der var sygemeldt med skulderproblemer, og hun kan tydeligt mærke en forskel.”