Hvornår skal du anvende el-vendelagen til forflytning?

De fleste får først øjnene op for muligheden for at implementere mekanisk forflytning, når borgeren er meget dårlig eller fuldstændig immobil. Men i mange situationer vil det være en fordel at implementere VENDLET meget tidligere. Det er nemlig ikke kun, når borgeren er meget dårlig, at forflytningen er tung.

18. november 2019

Af: Ergoterapeut, Pia Beck

Hvad er borgerens funktionsniveau?

Med Fællessprog II og III har vi fået en fælles klassifikationsskala af borgerens funktionsevnetilstand. Skalaen, som bruges til at vurdere borgerens funktionsevnetilstand, er et værktøj til at vurdere, hvad der kan bevilliges indsatser og hjælpemidler til. Hvor meget hjælp borgeren har brug for vurderes på en skala fra 0-4, hvor 0 er en komplet selvhjulpen borger, imens 4 er borgeren med totale begrænsninger.

Funktionsevne skala fra 0 til 4

I mange kommuner bevilliges hjælpemidler efter dette funktionsniveau. Her oplever vi desværre, at mange klassificerer VENDLET systemet som værende kun til borgere i niveau 4, dvs. til borgere, der ingenting kan selv. Det er ærgerligt, da vores erfaringer viser, at også borgere i niveau 2 og 3 kan have stor glæde af systemet.

Dette understøttes af en national evalueringsrapport, lavet af Teknologisk Institut, der har undersøgt effekten af elektriske vendelagner. Evalueringens konklusion sætter netop spørgsmålstegn ved den nuværende bevillingspraksis og foreslår, at VENDLET implementeres tidligere, for at både borger og personale får mest muligt ud af det.

Tidlig indsats giver størst fordele

Ved en meget sen implementering kan det være svært at opnå de fulde fordele ved implementeringen af et mekanisk vendesystem. For eksempel er det svært for personalet at blive fuldstændig fortrolig med systemet, hvis det kun er hos borgeren i en kort periode, og det tager også tid for borgeren at vænne sig til et nyt hjælpemiddel. Ligeledes er den periode, hvor personalet ikke har VENDLET, en tid hvor de er i større risiko for at pådrage sig arbejdsskader.

Desværre er implementeringen af VENDLET ofte den sidste ’udvej’, når alt andet er prøvet. Det kan have store konsekvenser for borgeren, da selv lette forflytninger kan være smertefulde og ubehagelige. Og ikke nok med det. Den mekaniske forflytning giver nemlig en øget plejekvalitet, er mere skånsom og vævsaflastende, og har positive effekter på udadreagerende borgere.

Derfor bør VENDLET systemet implementeres så tidligt som muligt. Sættes der ind allerede, når borgeren har lette eller moderate begrænsninger, dvs. når der skal tilføres en kraft fra personalet, vil systemet samtidigt kunne understøtte den rehabiliterende indsats.

Målgrupper for VENDLET

Det førnævnte nationale evalueringsprojekt, der har undersøgt effekterne af VENDLET, angiver følgende borgergrupper, hvor et mekanisk vendesystem bør anvendes:

Disse målgrupper gør det tydeligt, at det ikke kun er ved borgere med totale begrænsninger, at mekaniske vendesystemer skal anvendes. For at sikre en bedre plejekvalitet og det optimale arbejdsmiljø bør mekanisk forflytning anvendes langt før borgeren bliver totalt begrænset. Således kan borgeren også nå at blive tryg ved systemet, imens de stadig har deres kognitive forståelsesevner.

Vores anbefaling ift. Fællessprog III