Elektrisk vendelagen forhindrer nedslidning

Mange medarbejdere i sundheds- og plejesektoren oplever at være trætte og have smerter efter arbejde. Faktisk er antallet af medarbejdere, der lider af muskel- og skeletbesvær (MSB), ifølge FOA, stigende. Tages de lavere normeringer og den demografiske udvikling, hvor der bliver flere og flere ældre, i betragtning, er det ikke svært at forstå. Kravene til pleje- og sundhedspersonalet er nemlig stødt stigende, og arbejdet er fysisk hårdt.

8. januar 2019

Af: Ergoterapeut, Pia Beck

Det der dog kan være svært at forstå er, at der, i lyset af de mange arbejdsskader og høje sygefravær, ikke ses på, hvordan arbejdsmiljøet i sektoren kan forbedres. For flere og flere studier viser nemlig at brugen af teknologi fremfor manuelle hjælpemidler, kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge nedslidning.

Sengepleje medfører høj arbejdsbelastning

Arbejdet ved plejesengen udgør en betydelig del af mange sundhedsprofessionelles arbejdsdag. Det er derfor også skyld i en stor del af den samlede fysiske belastning, personalet oplever i løbet af dagen. Kan den fysiske arbejdsbelastning i disse processer reduceres, er vi derfor rigtigt langt med at forbedre arbejdsmiljøet for personalet.

Men selvom vi skriver år 2019, er vores forflytningskultur ikke fulgt med den teknologiske udvikling. Vi accepterer stadigt, i alt for høj grad, at nedslidning af bevægeapparatet er en del af det at arbejde i sundheds- og plejesektoren. Men hvorfor? Den teknologiske udvikling inden for velfærd og hjælpemidler er så langt, at vi i høj grad kan forebygge det.

Men vi udnytter ikke i tilstrækkeliggrad mulighederne. Ligesom med loftliften i 80’erne er der mange barrierer for at indføre ny teknologi. Ikke desto mindre er det nødvendigt, hvis vi vil forebygge nedslidning, arbejdsskader og sygefravær hos medarbejderne. Dét underbygges nu af en ny evalueringsrapport, der har undersøgt effekten af med elektroniske vendesystemer.

Mere overskud til omsorg

Evalueringen, der er foretaget af Teknologisk Institut, viser, at indførelsen af elektroniske vendesystemer i borgerplejen medfører reduceret fysisk belastning, færre sygedage og forbedret arbejdsmiljø for plejepersonalet. Det betyder, at elektroniske vendesystemer har en forebyggende effekt, når det kommer til nedslidning af medarbejderne.

Efter indførelse af VENDLET havde ingen af medarbejderne smerter ved sengepleje, og de var mindre trætte efter arbejde. Og det havde også positive effekter på personalets humør og trivsel.

Dette skyldes ikke mindst, at forflytning og vending i sengen ikke længere krævede kraftanstrengelse, men også at personalet havde mulighed, for at være én omkring borgeren. Det betød en mindre travl hverdag fordi det ekstra sæt hænder, der normalt skulle have deltaget i forflytningen, kan varetage andre opgaver.

Og dét fremhævede både borgere og personale som noget positivt. De oplevede nemlig at have en bedre kontakt med hinanden. Det lettede relationen mellem borger og personale, og gjorde det muligt for borgeren at følge med i forflytningen.

Den øgede plejekvalitet hos borgeren var også noget af det medarbejderne, der deltog i projektet, fremhævede som værdiskabende for deres hverdag. For færre smerter og mindre træthed giver overskud til omsorg.

Hør i videoen, hvordan de arbejder med elektroniske vendesystemer på Richtsens Plejecenter i Tønder.