Hvorfor billigst i indkøb ikke altid er billigst på sigt

I Danmark bevilliges hjælpemidler ud fra devisen ’bedst og billigst’. Det betyder, at borgeren skal have det bedste hjælpemiddel til den billigste pris. Det lyder umiddelbart fornuftigt, men har visse udfordringer i praksis, hvor økonomien alt for ofte sættes før borgerens og personalets behov.

16. april 2019

Dette sker fordi billigst defineres som billigst i indkøbspris fremfor billigst på sigt. Som resultat bevilliges de hjælpemidler, der betragtes som dyre, kun som sidste udvej, når alt andet er afprøvet, og når borgeren er rigtig dårlig.

Denne praksis sætter et nyt projekt, der er udarbejdet af Teknologisk Institut, nu spørgsmålstegn ved. Der er nemlig meget at hente for personalets arbejdsmiljø og borgerens plejekvalitet ved at implementere de rette hjælpemidler tidligere. Og dét sparer også kroner og ører.

Bevillingsprocessen er dyr

Fordi kommunerne er forpligtede til at finde frem til det billigste hjælpemiddel, afprøves flere forskellige hjælpemidler gerne hos borgeren. Dette skaber en lang og kompliceret proces, der ikke mindst medfører en masse logistiske og administrative omkostninger, hvor hjælpemidler sendes frem og tilbage.

Og når et hjælpemiddel endelig skal bevilliges, er det ikke alle omkostninger der medregnes i definitionen af ’billigst’. I praksis kommer ’billigst’ nemlig til at handle om indkøbsprisen fremfor de totale omkostninger, der er ved at købe og eje et hjælpemiddel. For udover indkøbsprisen kommer der også andre påløbende udgifter til hjælpemidlet. Dette kan eksempelvis være, hvor ofte det skal skiftes ud eller bliver slidt op, og om det kan genanvendes til andre borgere i fremtiden.

I løbet af denne bevillingsproces skal plejepersonalet desuden fortsat arbejde i dumme, skæve og tunge arbejdsstillinger, og er i højrisiko for at pådrage sig arbejdsskader. Det kan føre til sygedage og nedslidning – alt det vi gerne skal undgå i denne tid, hvor der er mangel på hænder i sundhedssektoren. Og dét er både dyrt for samfundet, og kan have en række personlige konsekvenser for medarbejderne. Derfor kan den billigste indkøbspris være et dyrere valg på sigt.

Tidlig implementering er bedst

Et projekt udarbejdet af Teknologisk Institut, i samarbejde med fire danske kommuner; Aabenraa (projektleder), Ishøj, København og Viborg, har evalueret effekten af elektriske vendesystemer. Her understreges det, at en tidlig implementering medfører størst fordele både for borger og personale.

De fleste fordele høstes nemlig, når personalet er rutinerede i brugen af teknologien, og når borgeren er blevet tryg ved den mekaniske forflytning. Derfor bør et hjælpemiddel som VENDLET ikke implementeres som sidste udvej men langt før, understreger projektet. Dette både forebygger sygefravær og arbejdsskader, og forbedrer plejekvaliteten for borgeren – kvaliteter der medfører besparelser, der ikke medregnes, når vi snakker bedst og billigst.

Implementeres teknologien for sent er der risiko for, at gevinsterne, der kunne høstes, går tabt. Derfor opfordrer projektet til, at borgerens behov og udfordringer i personalets arbejdsmiljø prioriteres fremfor at bruge tid på at finde frem til det billigst mulige hjælpemiddel her og nu. I stedet bør de potentielle langsigtede udgifter og besparelser medregnes. For sådan en investering er billigere på lang sigt.

Vil vi sikre personalets arbejdsmiljø, nedbringe arbejdsskader og have færre sygedage, så er tidlig implementering af de rette hjælpemidler nøglen.

Forflytningsvejlederen skal have visiteringskompetencen

Evalueringen anbefaler som ’Best Practice’, at visiteringskompetencen i langt højere grad flyttes til forflytningsvejlederne, når det kommer til elektroniske vendesystemer. Denne anbefaling bygger på, at elektroniske vendesystemer er et APV-hjælpemiddel, som netop anvendes i forflytningssituationer. Derfor bør forflytningsvejlederen have ansvaret for at godkende visiteringen af elektroniske vendesystemer hos en borger, med baggrund i personalets ønsker, da det er dem, der bedst kender arbejdsbyrden.