Lejringsgennemgang forbedrer arbejdsmiljøet

På institutionen Sydbo har en lejringsgennemgang af alle borgere ført til et forbedret arbejdsmiljø i morgenplejen. Lejring handler nemlig ikke kun om borgernes komfort, det handler i høj grad også om plejepersonalets arbejdsmiljø.

16. december 2015

Udsagn fra Sydbo – en del af Handicapcenter Sydøstfyn

I forbindelse med den nedre hygiejne i morgenplejen, har personalet typisk brug for at holde igen på borgerens hofte med den ene hånd. Samtidig arbejder de med den anden hånd, hvilket kan give vrid og store belastninger i skuldre, arme og ryg. Dette gælder især ved meget ressourcesvage borgere, der typisk ikke er i stand til at holde sig selv, eller hvis borgeren er urolig eller udadreagerende.

Handicapcenter Sydøstfyn, afd. Sydbo, der er et botilbud for borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, har erfaret, at Arbejdstilsynet har givet påbud til institutioner, der har sådanne arbejdsgange. ”Jeg tænkte, at vi måtte tænke forebyggende og sætte i gang med at løse udfordringen med denne arbejdsstilling,” fortæller Cathrine Pedersen, der er fysioterapeut hos Sydbo.

De besluttede derfor at gennemgå samtlige borgere med henblik på at sikre personalets arbejdsmiljø. Samtidig kiggede de også på borgerens komfort, så det blev en 360 graders lejringsvurdering af de enkelte borgere. 

Sydbo vurderede, at LEJRELET puderne fra Vendlet ville være ideelle til APV-situationerne men også til komfortlejringer: ”De er designet på en måde, så de er nemme at holde rene, de bliver liggende, hvor de placeres, og de holder formen,” fortæller Cathrine.

Gennemgangen af de enkelte borger skete sammen med en konsulent fra Vendlet, og det gav anledning til nogle spændende udfordringer og refleksioner: ”At gøre det på den måde gav os ro og tid til at finde frem til det, der er det mest optimale for den enkelte borger,” fortæller fysioterapeuten Cathrine og fortsætter: ”Vi nåede frem til nogle gode lejringer, der tager hensyn til den enkelte borgers bevægeindskrænkninger, deformiteter, spasticitet osv.,” siger hun.

Sydbos fysioterapeut har herudfra udarbejdet lejringsbeskrivelser til alle borgere med billeder og tekst, så det bliver enkelt for hele personalegruppen af benytte puderne.

Når hele personalegruppen er introduceret til lejringen af de enkelte borgere, er det personalets fælles ansvar, at metoder og produkter bliver anvendt korrekt. ”Jeg er fortrøstningsfuld og sikker på vores lille projekt, med hjælp fra Vendlet, ender med at blive en succes for både borgerne og personalet,” siger Cathrine.

Alle APV lejringspuder er betalt af Handicapcenter Sydøstfyn, men puder til komfortlejring betales af borgerne selv. Heldigvis har Sydbo formået at få skaffet langt de fleste af de puder, de ønskede.